WotanaZ labyrint - et glasbarns fortællinger

WotanaZ labyrint skulle gerne inden længe blive min debutroman. Der kan læses mere om romanen nedenfor samt i dens gruppe på Facebook.

Romanen bygger på det samme koncept, som vi kender fra bl.a. 'Rosens navn' og 'Den trettende fortælling', hvor et ungt menneske modtager/finder en bog eller et brev, hvis indhold fører til et omsiggribende møde med en gammel mester. Hvad struktur angår, bevæger romanen sig mellem tre hovedområder, der igen bevæger sig på tværs af hinanden samt de tre hovedgrupper af fortællinger hele romanen er delt op i.

De tre hovedområder er:

a) Fortællingen om Mathias Hviid og Lucian Whitmore samt deres baggrund, historie og relationer.
b) Fortællingen om Rostrup og Charlotte.
c) Fortællingen om runerne og deres oprindelse.

Romanen, der ender på omkring 460-500 bogsider, bliver opbygget af nedenfor anførte kapitler, hvoraf kun få gengives her med resume, da de fleste af dem ikke tåler dagens lys, før de ligger i læserens hænder. Det vil kort sagt sige, at I her går glip af det spændende - og uhyggelige:)

Romanens fortællinger er primært fiktion, mens dens videnskabelige del bygger på mange års studie af netop dette emne. Derfor er det meste alvorligt ment, og kun et par emner er opdigtet for fortællingernes skyld. Romanen er delt op i tre hovedgrupper: 'De første fortællinger', 'De store fortællinger' og 'De sidste fortællinger'.

DE FØRSTE FORTÆLLINGER

Dette er hovedoverskriften for bogens indledende 8 kapitler, der kort kan ridses op som følgende:

'Slutningen før begyndelsen'
En mand findes livløst liggende i et blomsterbed i haven bagved et stort rødstenshus i South Kensington, London.

'Den første notesbog'
Mathias Hviid får tilsendt en gammel notesbog. Inden i notesbogen ligger en seddel, der umiddelbart ser ud til at være skrevet af en aldrende kunstner i London ved navn Lucian Whitmore. Notesbogen og den korte seddel udgør sammen et tilbud, det stort set ikke er til at afslå, da det er en håndskreven bid af et manuskript, der er blevet arbejdet på i over 100 år; et manuskript, der kan ændre vor viden inden for et bærende område. Ud over dette, får vi at vide, at manuskriptet eller måske nærmere dét, der følger med den viden, som ligger i det, har slået flere af sine tidligere forfattere ihjel.

'Om Mathias'
Som sagt er Mathias en yngre mand med tendens til et tungt sind. Han læser til dagligt på et universitet, men er mere fordybet i sit arbejde i arkiverne i kældrene under universitetsbiblioteket. Mathias bor hos sin mor (Birgitte), der er delt i to halvdele, hvoraf den ene er en sød og lidt svagelig kvinde, mens den anden halvdel er ondskabsfuld og stærkt psykisk syg. Mathias ved aldrig rigtigt, hvilken halvdel, han står op til den enkelte dag. Mathias har altid oplevet sin mors syge halvdel som værende sin far, da det er som om denne aldrig har eksisteret. Mathias finder som barn nogle detaljerede dagbøger om og af sin mor. Disse giver ham en indsigt, et barn ikke kan rumme. Han indser imidlertid i løbet af sin udvikling, at disse bøger rummer forklaringen på hendes spaltede personlighed.

'Om Birgitte'
Dette er det første kapitel om Mathias’ mor, Birgitte. Vi oplever hende her i hendes ungdom, hvor hun på flugt fra sin egen barndom er havnet hos et menneske, der muligvis er en mand eller muligvis to vanskabte tvillinger vokset samme til én. Denne fortælling er baseret på de dagbøger, Mathias finder som barn. Senere i bogen foldes moderens og de mærkelige tvillingers skæbner mere ud.

'Rejsen til London'
Om beslutningen om at rejse til London samt selve rejsen og ankomsten til det gamle, gennem 100 år uberørte hus i South Kensington ikke langt fra Natural History Museum. Vi møder i dette kapitel Whitmores husholderske samt Lucian Whitmore selv. Whitmore er en mærkelig, gammel mand på 90 år, der helt klart er tæt på at forlade jorden. Han er spinkel, har hvidt hår, der hele tiden er gemt under hans hovedbeklædning og har en let skinger stemme, men samtidig også en helt utrolig indre styrke og viden. Huset er som skrevet en meget gammel, engelsk herskabslejlighed i flere etager. Huset er fuld af gamle mørke paneler, udskæringer og hemmelige værelser. Husholdersken (Martha) er ikke helt så gammel som Whitmore, men tæt på. Hun har et barnebarn (Helen), der til tider kommer forbi og hjælper til i hus og have. Efterhånden som romanen skrider frem, lærer vi mere at kende til Whitmore og hans baggrund, der både skræmmer og fascinerer.

'Helen og haven'
Dette kapitel må ikke åbnes endnu.

'Whitmore viser sig'
Vi bliver introduceret til Lucian Whitmore gennem denne selv samt via Mathias’ oplevelser i huset og i Whitmores selskab. Lucian Whitmore har hele sit liv levet en indesluttet tilværelse grundet en tung arv, verden ikke kender til. Whitmore, der ligeledes har boet i lejligheden i South Kensington hele sit liv, er en meget rig mand og en yderst anerkendt kunstner. Han kan se tilbage på et langt liv, hvor han har portrætteret mennesket som det er med sved, rynker, fedt, røde udslet m.m... Ret ofte også nøgne og lidt ulækre. Hans foretrukne motiv har derfor også altid været grimme eller plagede mennesker. Whitmore har imidlertid nogle dybe og vidtrækkende hemmeligheder, der skal slippes fri, før han og hans ånd kan give slip på livet.

'Præmisser og ønsker'
Whitmore opsætter tre betingelser for samarbejdet med Mathias: 1) Mathias skal lytte til Whitmores fortælling om sin arv, 2) Mathias skal fortælle Whitmore om indholdet i det gamle manuskript, som Whitmore har liggende i en trækiste og 3) Mathias skal som den første af manuskriptets læsere færdiggøre dette manuskript til den afhandling, det altid har været planen, det skulle ende med at blive til.

DE STORE FORTÆLLINGER

Denne mest fyldige del af romanen består af følgende 26 kapitler: 'Kilden Rostrup', 'Kassen', 'Rostrup møder Charlotte Hadding', 'På Museum of London', 'Forskellige oplevelser i mørket', 'Hemmeligheder kigger frem', 'Første del af kapitel 1', 'Uventet besøg fra fortiden', 'Der kommer måske en forandring', 'Rostrup går igen', 'Whitmores Fødsel', 'Charlotte giver sig hen', 'Resten af kapitel 1', 'Torsdag', 'En anden labyrint viser sig', 'Gud viser vejen', 'Glashuset', 'I labyrintens midte', 'Herulerne', 'Goterne kommer', 'I Kew Gardens med Helen', 'Den lange dag, hvor Odin folder sig ud', 'Whitmore om Whitmore', 'Retur til labyrinten' og 'Odins ansigt'.

Ovennævnte er den store midtergruppe af kapitler, hvor vi skiftevis oplever Whitmores fortælling om Rostrup og Charlotte samt Mathias’ fordybning i (samt fortælling om) det gamle og måske livsfarlige manuskript. Denne fase af bogen fylder rigtig mange kapitler, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for indholdet af, da dette ville ødelægge bogen for dens kommende læsere.
Ud over fortællingerne følger vi Mathias’ forhold til den sandsynligvis døende Whitmore samt hans søgen i virkeligheden efter sandheden i det, han både hører fra Whitmore samt selv læser om i manuskriptet og oplever om natten i det gamle hus. Vi oplever også, at Mathias mere og mere kommer til at tvivle om sin egen forstand og baggrund samt måske endda oplever uforklarlige hændelser helt tæt på.

Jeg vil afsløre så meget, at Whitmores hemmeligheder og arv rækker fra nutiden og helt tilbage til året 1889, hvor manuskriptet ligeledes blev påbegyndt. Manuskriptet, der i takt med at Mathias læser dele af det op for Whitmore og efterhånden selv vikles ind i det og bygger videre på det, omhandler en forskning, der ad flere veje kan ændre på i første omgang hele opfattelsen af de nordiske folks samt runetegnenes oprindelse og ret beset i anden omgang kan få betydning for store dele af verden ved at rokke ved kristendommen og især Jesus' eksistens.
Samlingspunktet mellem de to sideløbende fortællinger i denne del er selve forholdet mellem de implicerede (både levende og døde) Whitmore, Mathias, Helen, Martha, Rostrup, Charlotte, Graham, Elmar, Birgitte, Christine og Oden. En række forhold der også i høj grad udvikles og indvikles.

På det personlige plan opdager Mathias også trin for trin, at hans bekendtskab med Whitmore er en trussel mod hans egen identitet.

DE SIDSTE FORTÆLLINGER

Langt om længe bliver de store fortællinger afsluttet og langt om længe begynder vi at møde flere svar end spørgsmål. Den afsluttende del har jeg naturligvis lukket helt af for her, da I selv skal finde løsningerne, men kapitlernes titler vil jeg gerne dele allerede nu - på nær tre, hvor titlerne alene ville afsløre for meget. Jeg vil dog gerne løfte sløret for, at hovedpersonen rent faktisk finder frem til det, der kan ændre verdenssynet for milliarder af mennesker, hvis det kom frem og blev anerkendt, men meget gamle og tunge kræfter har altid kæmpet for at skjule dette, og det vil de fortsat gøre.

De sidste 8 kapitler, minus de tre* unævnelige, er som følger:

'Stormestre i en gemt orden', 'Helen forsvinder', 'Whitmore dør', 'Birgitte og skyggen', '*', Brydningspunktet i Jelling, '*', '*'

Besøg WotanaZ labyrint - et glasbarns fortællinger på Facebook: Klik her!